Videbæk Idrætsforening

Beskrivelse

Videbæk Idrætsforening står for…

At skabe plads til alle dets medlemmer ung som gammel.

At tilbyde den bedste træning igennem alle årgange af kvalificerede trænere.

At udvikle dets medlemmer som mennesker.

At udfordre dets medlemmer sportsligt og personligt.

Videbæk Idrætsforenings værdier

Videbæk Idrætsforening tilstræber sig på, at tilbyde sine medlemmer nogen trygge rammer, hvor der er fokus på det sportslige, individuelle og fællesskabet. Vi ønsker ikke kun, at udvikle det sportslige element, men ser det også som vores pligt, at udvikle det menneskelige aspekt, da det at være en del af et hold - af noget større - definerer det menneske man ender med at blive.

VIF har en plads til alle, ung som gammel – vi ser fodbold som et spil for alle aldre uanset talent.    

Ungdomsfodbold i VIF

Ungdomsafdelingen i Videbæk Idrætsforening omfatter årgangene U6 og mindre til og med U17. Vores trænere/ledere består udelukkende af frivillige som vi er meget stolte af. 

Som ungdomsspiller i Videbæk Idrætsforening lægges der vægt på…  

At skabe trygge rammer.

Ordentlige og organiserede forhold i form af; eget skab til hver årgang med bolde, kegler, overtrækstrøjer osv. til holdets disposition.

Skabet vil også fungere som afleveringsterminal, hvor træneren indleverer årgangens spillertøj ved sæsonafslutning  

Skabet vil blive låst med en kodehængelås som kun den pågældende træner kender koden til. Udleveres denne kode til andre af den pågældende træner er dette på eget ansvar, og står selv til ansvar for eventuelt manglende indhold. Derfor rådes der stærkt imod dette.

De yngste årgange   

Træningen i de yngste årgange skal først og fremmest fremme glæden ved fysisk aktivitet og legen med bolden. Desuden skal samværet med holdkammerater prioriteres højt.

U6 træner som udgangspunkt 1 gang i ugen, hvor der lægges vægt på leg med bolden kombineret med det tekniske i det omfang årgangen tillader. Det anbefales ikke at danne 1. og 2. hold i denne årgang.

U7 + U8 træner 2 gange i ugen, men efter samme princip; vægt på legen med bolden, og med det tekniske i lidt større fokus, dog indenfor årgangens grænse. Igen anbefales det ikke at danne 1. og 2. hold i disse årgange, da fokus lægges i glæden ved boldspil.

U9 – U17 træner 2 gange i ugen. Primært fokus ligger stadig i leg med bolden, men med meget mere fokus på det tekniske, og som det nye element det taktiske.

Det står træneren, i disse årgange frit for, at danne 1. og 2. hold betydende, at træneren løbende må foretage op- og nedrykninger. Træneren skal selvfølgelig vurdere om opdeling skaber mere værdi end skade.         

Vælger træneren, i de mindre årgange, alligevel at opdele årgangen på baggrund af mange spillere skal vedkommende udvise omhu, og foretage op- og nedrykninger løbende så hver enkelt spiller tilgodeses i løbet af sæsonen, og guides i forhold til præstation og udvikling.

Kontaktoplysninger

Videbæk Idrætsforening

Henning Larsens Vej 9

6920 Videbæk

Tlf.:  26193646

Email:  vif.fodbold1903@gmail.com

Hjemmeside:  www.vif-fodbold.dk, Videbæk IF

CVR nr.:  18209802

Aktiviteter

  • Fodbold (Børn og unge, Voksne, Seniorer (+60), Handicappede, Psykisk sårbare)

Kort

Det Sker

Kontaktperson

Tilskudsregnskab

Pulje kr.
Aktivitetstilskud0 kr.
Beregnet lokale tilskud indev. år.0 kr.
Andre tilskud kr.