Nordea-fonden støtter lokale fællesskaber og demokratisk engagement frem mod kommunalvalget
I anledning af kommunalvalget 18. november sætter vi særligt fokus på projekter, der fejrer demokratiet – ikke kun på valgdagen, men i hele perioden op til.
Derfor inviterer Nordea-fonden lokale foreninger og organisationer til at søge støtte til aktiviteter, der skaber liv, dialog og deltagelse i lokalsamfundet. Det kan være debataftener, fællesspisninger, valgcaféer, ungdomspaneler, sangarrangementer – eller noget helt andet, der samler lokalsamfundet og får os til at tale om det, der binder os sammen og det, vi ser forskelligt på.
I kan søge op til 200.000 kr. Men søg hurtigst muligt og gerne inden udgangen af august 2025.
Læs mere om kriterier og hvordan I søger her: www.nordeafonden.dk/lividetlokale
læs mere