CVR-nummer, NemKonto og digital postkasse
Hvis jeres forening ønsker at modtage tilskud, skal den have et CVR-nummer og en NemKonto.
CVR-nummer og NemKonto
- CVR-nummeret fungerer som foreningens officielle identifikation.
- NemKontoen er den konto, som tilskuddet udbetales til – og den skal være knyttet til CVR-nummeret.
- CVR-numre registreres hos Det Centrale Virksomhedsregister (CVR.dk), som hører under Erhvervsstyrelsen.
Hvilken type forening er I?
Ved registrering skal I vælge, hvilken type forening I er. De to mest relevante typer er:
- Frivillig forening
En forening uden momspligt, uden lønnede ansatte og uden oplysningspligt over for Skat.
(Denne type dækker de fleste folkeoplysende foreninger.) - Almindelig forening (ikke-erhvervsdrivende)
En forening med lønnede ansatte og/eller momsregistrering. Denne type har oplysningspligt og skal løbende indberette til Skat – også selvom der ikke er aktivitet i en periode.
Det skal I bruge ved registrering
Når I registrerer jer på www.virk.dk, skal I have følgende klar:
- Foreningens vedtægter
- Referat fra den stiftende generalforsamling
- En person, der er tegningsberettiget i henhold til vedtægterne, eller har fuldmagt
Opdater jeres CVR-registrering hvert tredje år
CVR-registreringen skal fornyes hvert tredje år, ellers:
- Bliver jeres CVR-nummer inaktivt
- Bliver jeres NemKonto automatisk lukket 365 dage efter udløbet
- Kan kommunen ikke udbetale tilskud
I får automatisk besked om fornyelse til de mailadresser, der er angivet ved registreringen – men det er jeres ansvar at handle på det!
Hvis CVR-nummeret genaktiveres, skal I kontakte jeres bank for at få NemKontoen genåbnet. Bankerne kan ikke selv se, at forbindelsen er brudt – I skal selv gøre dem opmærksomme på det.
Digital postkasse – ikke bare en e-mail
Alle foreninger skal have en digital postkasse (ikke en almindelig e-mail).
- Postkassen bruges til al kommunikation fra det offentlige – fx til gebyropkrævninger fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Digital post til foreningen læses via www.virk.dk eller www.borger.dk med MitID.