Brug af kommunale lokaler

 

Booking af kommunale lokaler
Fritidsforeninger, der ønsker at låne eller leje kommunale lokaler – f.eks. på skoler eller Ringkøbing Gymnasium – skal foretage booking via Foreningsportalen.

Booking for den kommende sæson skal være gennemført senest den 1. juni.

Det er også muligt løbende at booke ledige lokaler via Foreningsportalen.

Lokalerne må kun benyttes til foreningsaktiviteter. Skolerne har altid førsteret til lokalerne og giver besked i tilfælde af aflysning. Hvis foreningen selv ønsker at afmelde en booking, skal dette ske via Foreningsportalen senest 7 dage før brug.

Vejledning til booking af kommunale lokaler findes her.

 

Lokaler

Undervisningslokaler stilles gratis til rådighed. Der opkræves dog gebyr for brug af gymnastiksale, minihaller, svømmebassiner, kommunale idrætshaller og aulaer.

Lokaletildelingen sker normalt efter denne prioritering, jf. Folkeoplysningsloven:

  1. Aktiviteter for børn og unge under 25 år
  2. Undervisning under voksenundervisningsområdet
  3. Aktiviteter for personer over 25 år

Skolens eller institutionens egen brug af lokalerne har dog altid højeste prioritet.

Bemærk, at det er den enkelte skoles/institutions "Ordensregler for benyttelse af lokaler", der skal overholdes.

 

Gebyr for benyttelse af offentlige lokaler

Der opkræves gebyr for benyttelse af kommunale lokaler og anlæg. Dette gebyr er ikke tilskudsberettiget.

Afregning sker pr. hele eller halve time.

Se de gældende gebyrsatser her: Gebyr- og tilskudssatser – Gebyr på offentlige lokaler

 

Lokaler til overnatning i forbindelse med kurser og stævner

Ved overnatning i kommunale lokaler betales der ikke leje. Foreningen skal dog selv sørge for oprydning og rengøring, eller indgå en aftale med skolen om betaling for rengøring.

Læs nærmere regler for benyttelse af lokaler til overnatning i forbindelse med kurser og stævner her.