Tilskud til leder- og instruktøruddannelse
I Ringkøbing-Skjern Kommune kan foreninger søge tilskud til leder- og instruktørkurser samt ungeuddannelser.
Tilskudsrammer
- Tilskuddet dækker op til 75 % af foreningens udgifter.
- Der kan maksimalt ydes tilskud af en kursusudgift på:
- 5.000 kr. for enkeltstående kurser
- 15.000 kr. for sammenhængende kursusforløb
- Til DGIs unglederuddannelse ydes der 75 % i tilskud.
- Tilskuddet gives kun til grundudgifter ved uddannelsen.
Der gives ikke tilskud til:
- Tilkøb, fx overnatning, festmiddage eller underholdning
- Transportudgifter
Kurser uden for Danmark skal på forhånd godkendes af fritidsafdelingen og leve op til samme objektive kriterier som kurser i Danmark.
Kurser for bestyrelsesmedlemmer
Der gives også tilskud til kurser for fx bestyrelsesmedlemmer og kasserere, hvis kurset er udbudt af en af de godkendte organisationer (se nedenfor).
Godkendte kursusudbydere
For at være tilskudsberettiget skal kurserne udbydes af én af følgende landsorganisationer:
- Danmarks Idrætsforbund (DIF) og specialforbund under DIF
- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
- De Danske Skytteforeninger (DDS)
- Dansk Firma Idrætsforbund (DFIF)
- KFUM Idrætsforbund
- KFUM Spejderne
- KFUM og KFUK
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Frivillig Drenge Forbund
- Det Danske Spejderkorps
- De Grønne Pigespejdere
- DUI Leg og Virke
- Indre Missions Ungdom
- 4H
- Luthersk Mission (landslederkursus)
- Dansk Bridgeforbund
- Dansk Civil Hundeførerforening (DCH)
- Danmarks Jægerforbund
- Landsforeningen for dramatisk virksomhed (DATS)
- Folkedans Danmark
- FCM Klubsamarbejde
OBS: Kurser udbudt af andre foreninger/organisationer skal altid forhåndsgodkendes af fritidsafdelingen.
Ikke tilskudsberettigede uddannelser
Der ydes ikke tilskud til leder- og instruktøruddannelser, der har karakter af erhvervsuddannelser, fx:
- Dansk Rideforbunds elevuddannelse
- Dansk Håndboldforbunds diplomtrænerkursus
- Dansk Boldspil-Unions A-træner og Pro-træner
Kultur- og Fritidsudvalget har desuden besluttet, at kurser fra private eller private institutioner ikke kan godkendes, hvis hovedorganisationerne udbyder lignende kurser.
Ved tvivl skal kursusbeskrivelsen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget for afgørelse.
Studieture
Ved studieture med egentligt kursusindhold gives der tilskud til en maksimal udgift på:
- 500 kr. pr. almindelig kursusdag
- den gældende tilskudsprocent (maks. 75%)
Ansøgningsprocedure
- Ansøgningsfrist: 1. december
- Tilskudsperiode: 1. december til 30. november (årets efter)
Foreninger ansøger via Foreningsportalen.
Der skal vedhæftes:
- Dokumentation i form af kvitteringer/fakturaer
- Kursusbeskrivelse (hvis kvitteringen ikke indeholder kursusnavn)
Tilskuddet udbetales én gang om året, inden 31. december.