Tilskud til fodboldklubber

Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder forskellige tilskudsordninger og støtteformer til fodboldklubber, særligt målrettet udstyr, baner og faciliteter.

Tilskud til mål, net og hjørneflag

Foreninger kan søge tilskud til:

  • Kridtmaskiner
  • Mål
  • Net
  • Hjørneflag

Dette gælder for de anlæg, som kommunen har stillet til rådighed.

Hvordan ansøger man?

  • Fritidsafdelingen indhenter tilbud på fællesindkøb af udstyr.
  • Foreningerne ansøger via Foreningsportalen om det ønskede udstyr.
  • Foreningerne faktureres for 50 % af udgiften.

Bemærk: Indkøb af mål og net sker kun én gang årligt. Bestillingssedlen sendes til den person, der er registreret som stadionansvarlig i Foreningsportalen.

 

Tilskud til omklædning af udeidræt

Foreninger kan søge tilskud til brug af udeomklædningsrum.
Læs mere her:

 

Boldbaner og stadions

Tilskud til opkridtning

Hvert år i maj måned modtager foreningerne tilskud til opkridtning af boldbaner.
Tilskuddet beregnes som restbeløbet fra budgettet efter indkøb af kridt og fordeles ud fra foreningernes medlemstal.

 

Afhentning af maling

Foreninger kan gratis afhente maling til opkridtning af baner på kommunens driftscentre:

  • Driftscenter Vest, Enghavevej 45, Ringkøbing
  • Driftscenter Øst, Fabriksvej 26, Videbæk
  • Driftscenter Syd, Industriparken 1–3, Tarm

Ved afhentning skal der kvitteres for:

  • Stadion
  • Mængde
  • Navn på personen, der afhenter kridtet

 

Kridtmaskiner

  • Tilskud til indkøb af nye kridtmaskiner følger de samme regler som for indkøb af mål og net.
  • Kommunal service af kridtmaskiner tilbydes ved Driftscenter Øst, hvis foreningen selv afleverer maskinen.

Kontakt:
Ønsker om indkøb eller service rettes til administrationen:
fritid@rksk.dk

 

Lysanlæg på stadions

  • Lysanlæg på stadions er foreningernes ejendom.
  • Foreningen har ansvar for drift, vedligehold og årligt eftersyn af lysmaster.

Elforbrug:
Foreningen betaler selv for el, medmindre der er indgået anden aftale med hal eller skole.
Eludgifter kan ikke indgå i lokaletilskudsregnskabet, og der kan ikke søges tilskud hertil.