Regler for religiøse aktiviteter

Foreninger, der søger tilskud i Ringkøbing-Skjern Kommune, skal være opmærksomme på begrænsninger i forhold til religiøse aktiviteter.

Ingen tilskud til gudsdyrkelse

Der ydes ikke tilskud til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse, herunder:

  • Gudstjenester
  • Dåb
  • Konfirmation
  • Konfirmationsforberedelse
  • Andre egentlige kirkelige handlinger

Dokumentation ved ansøgning

Foreninger, hvor religiøse aktiviteter indgår, skal indsende en aktivitetesplan sammen med ansøgningen om udbetaling af tilskud. Heraf skal det tydeligt fremgå:

  • Hvilke aktiviteter, der er folkeoplysende
  • Hvilke aktiviteter, der anses som gudsdyrkelse

Kun aktiviteter med folkeoplysende karakter kan medregnes i ansøgningen om tilskud.